I mini/mikro flokken er vi børn fra 6-10 år. Vi er for det meste ude på møderne og har mange ture og weekender om året. Vi lærer mange ting før end vi skal rykke op til Junior hvor man er 10 –12 år.
Vi tager på sommerlejr hvert år og på Blå sommer hver 5. år. Blå sommer er en lejr hvor vi er 20000 spejdere fra hele landet og en del fra andre lande. Her ligger vi i underlejr så kun Peter Lassen gruppe ligger sammen på en lejr – men er en del af alle de andre spejdere. En Blå sommer er bygget op som en helt by – med butikker – spisesteder – og en masse aktiviteter. Det er en meget stor oplevelse, minierne tager med på denne lejr 5 dage hvor de større børn er der i 10 dage.
På vores andre lejre er vi bare os selv, altså kun minierne og deres leder og her er vi i 4 dage, vi lejer en hytte som kun skal bruges hvis vejret ikke er til at være ude i – ellers ligger vi i telt.
HONNINGDALEN
– TIRSDAG KL.18 – 19:30
Lyt oh ulve
Efteråret er over os og det bliver
mørkere og mørkere om aftnerne. Vi har siden sommer haft en lang række
fantastiske møder og arrangementer i mini/mikro grenen. Vi har haft en
uforglemmelig aftentur med Winnemugga (Svendborgjollen) på Furesøen. Helt
stille og mørkt på og langs vandet. Vi har været på en sjov og hyggelig
gruppetur, hvor i var på spejderløb og sov i telt med mor og far. Vi har skudt
med bue og pil, lavet bål, samlet og kigget på svampe, leget, holdt fødselsdag
for Kirba og i det hele taget haft det sjovt. Sidst og i virkeligheden vigtigst
har vi forberedt til, at I alle skal aflægge ømfodsprøve, så i for alvor kan
blive optaget i ulvekoblet og få jeres spejdernavn. I det hele taget har det
været en lang og begivenhedsrig periode siden sommerferien.
At det bliver mørkere og koldere
betyder at vi nu skærer mødetiden ned til at være fra 18.00 – 19.30. Dette
betyder dog ikke at vi sænker aktivitetsniveauet. Tværtimod, så har vi bare
kogt møderne ind til en god kraftig sky af spejderliv. Frem til jul skal vi
arbejde med et mærke, der hedder håndværk basis. Det består af forskellige
typer af værkstedsaktiviteter og tænk jer en gang; en del af det vi laver vil
kunne bruges som julegaver. Smart ikke? Selvom vi lægger an til at skulle være
inden døre i den næste tid, er det stadig vigtigt at i har TØJ PÅ EFTER VEJRET,
da vi godt kan finde på at lave en hurtig sneboldskamp, kigge på stjerner, lave
en udendørsleg eller hvad vi nu lige finder på.
Nøj hvor vi glæder os
Lederne i Honningdalen
Kalender: Vi arbejder med mærket håndværk basis indtil jul
HUSK MØDETID 18 – 19.30 og tøj, der kan tåle en malerplet og en
sneboldskamp
1. november: Vi laver bestikposer, med
tryk og flet og grej og sager
8. november: Som den
1. med hele molevitten
15. november: Julemandens
værksted – julegaver, nørkle, male, snitte og hamre
22. november: Vi bygger videre på
hemmelighederne
29. november: Vi sætter det sidste søm i
gave/nørkleproduktionen
6. december: Sidste
møde inden jul. Vi hygger og leger.
10. – 11. december: Juletur
for hele gruppen. Sidste arrangement inden vintersamling
9. januar: Vintersamling ved hytten